Aarhus - studie- og vidensby!

Danmarks mest studievenlige by


Aarhus emmer af liv og kaldes Danmarks mest studievenlige by. Byen og dens gode uddannelsesmuligheder gør, at tusindvis af unge vælger at bosætte sig, og mange kommer hvert år til byen.

Med sine 335.000 indbyggere er Aarhus Danmarks næststørste by efter København, og har en stor tiltrækningskraft. Byen oplever en befolkningstilvækst på 3.500 - 5.000 om året.

Med godt 60.000 studerende har Aarhus den højeste koncentration af studerende i forhold til indbyggerantal i Danmark. Aarhus betegnes ofte som Danmarks bedste studieby og har et udbud på ca. 300 forskellige uddannelser. 

Det brede uddannelsesudbud, den pulserende storbystemning samt udbuddet af kulturelle og sportslige aktiviteter tiltrækker således hvert år tusindvis af studerende.


Byudvikling og infrastruktur


Aarhus gennemgår i disse år en udvikling med et historisk højt investeringsniveau i byudvikling og infrastruktur, der omfatter udvikling af nye videnhubs, innovationscentre, investeringer i byens arkitektur, nye teknologiske løsninger samt et mål om at blive CO2-neutral i 2030. Et af udviklingsområderne er Godsbanearealerne i Aarhus K, hvor nærværende ejendom er beliggende - et område i hastig forandring.

Byen er populær for store danske og internationale virksomheder, fordi de i Aarhus har adgang til kompetent arbejdskraft. En række store virksomheder har hovedsøde i byen. Her i blandt Vestas, Arla, Dansk Supermarked, Jysk, Aarsleff, Terma og Jyllands-Posten, mens virksomheder som Dupont, Google, IBM, CSC og Bestseller har større kontorer eller udviklingsafdelinger i byen.



Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies